Ultra Max II serien

Ved du hvad forskellen er på Standard anlæg i forhold til et ProContractor anlæg?

Artikel udgivet 12. april 2023

Graco Ultra Max II sprøjterne

Graco tilbyder forskellige modeller og serier af airless sprøjteanlæg – alle til den professionelle bygningsmaler. Sprøjterne fås i forskellige størrelser og er tilpasset forskellige behov og typer af jobs. I denne artikel vil vi kigge på typerne Standard (ST) og ProContractor (PC) indenfor Ultra Max II serien.

Serien består af følgende anlæg

  • 695’er med et maksimalt flow på 3,6 liter/min.
  • 795’er med et maksimalt flow på 4,1 liter/min.
  • 1095’er med et maksimalt flow på 4,5 liter/min.

Det der adskiller de tre ovenstående anlæg er, helt lavpraktisk, hvor mange liter de kan sprøjte i minuttet. Og jo større flow, des større dyser har du mulighed for at bruge, og du har dermed mulighed for at dække større arealer hurtigere og dermed spare tid. Men derudover kan de faktisk det samme.

Gældendende for alle anlæggene indenfor Ultra Max II serien er at de er velegnede til byggepladser, større byggerier, nyopførte erhvervsejendomme og boligprojekter. Du kan virkeligt få noget fra hånden med disse anlæg, og jo større anlægget er, desto større er muligheden, for at du kan blive hurtigere færdig med jobbet. 

Hvad er lighederne på Standard og ProContractor?

Om du vælger en Standard eller ProContractor, så får du et anlæg udstyret med BlueLink funktionen, som er en rigtig god måde at holde styr på din sprøjtes placering og aktuelle jobfremskridt. Du kan også indstille tid for service og vedligehold, aktivere advarsler og endda lave noter om arbejdspladser.

En anden ting som gør sig gældende for både PC og ST anlæggene er, at man kan tilføje en ekstra pistol til anlægget. Dette gør det muligt for 2 personer at sprøjtemale på samme tid.

Derudover leveres begge typer anlæg også med den nyeste Graco Contractor PC-sprøjtepistol.

Hvorfor er PC anlæggene så dyrere?

ProContractor er ret meget mere tunet end ST versionen, for der er mere aflastning og hjælp at finde i ProContractoren. Du optimerer dit arbejde og sparer dermed mere tid med en ProContractor på grund af de lidt federe features og ekstra tilbehør:

  • ProConnect farvesektion – Hurtig udskiftelig farvesektion. Kan afmonteres uden værktøj på under 2 minutter.
  • Endurance Vortex MaxLife-stempelpumpe – stemplet i farvesektionen drejer en omgang i timen og udligner dermed slid. Holder derfor op til 6 gange længere.
  • Slangeoprullet – du sparer op til 15 min. om dagen med at rulle slangen ud og ind igen. Der er plads til 45 meter slange på oprullet. Brug kun den længde slange, du har brug for — resten af slangen kan fastlåses på oprullet.
  • Digitalt display – for nem overvågning af anlægget.

Vores eksperter anbefaler

Hvis du bruger et sprøjteanlæg fra Ultra Max II serien på daglig basis til mindre, mellemstore og store opgaver, så vil vi til hver en tid anbefale dig at smide lidt flere penge efter et ProContractor anlæg, for du får så meget mere end bare et effektivt og højtydende anlæg. Det ekstra tilbehør du betaler for, er hurtigt tjent ind i den tid du sparer.

Lad os præsentere dig for den populære 795'er

Graco Ultra Max II 795 PC er et populært anlæg blandt bygningsmalere. Det kan bruges til mange forskellige typer af opgaver, og du er derfor dækket godt ind med en 795'er.

Graco Ultra Max II 795 PC

Graco Ultra Max II 795 PC leverer den fornødne ydeevne og kapacitet, som du har brug for som professionel bygningsmaler, når der eksempelvis skal arbejdes i store nybyggerier.


APPLIKATIONER

  • Kan bruges til et bredt spektrum af opgaver. Lige fra små til store opgaver på byggepladser, nybyggeri og erhvervsejendomme. 
  • Kan bruges med alle sprøjtbare typer maling og klæber. Kan ikke bruges med brandhæmmende materialer.


TEKNISKE SPECIFIKATIONER

Maks. dysestørrelse med 1 pistol: 0,033"
Maks. dyserstørrelse med 2 pistoler: 0,025"
Maks. arbejdstryk: 227 bar
Maks. flow: 4,1 liter/min
Samlet vægt: 52

 

Har du flere spørgsmål, og vil du vide mere?

Vores Graco eksperter står altid klar til at hjælpe dig med at vælge den rette løsning, på baggrund af dine behov.