Korund blæsemiddel

Korund til sandblæsning

Korund eller aluminiumsoxid anvendes oftest til stål, hvor man ønsker at opnå en skarp ruhed og en kraftig afrensning af emnet. Korund er et meget hårdt blæsemiddel med skarpe kanter og er derfor meget velegnet til emner der efterfølgende skal overfladebehandles.

Anvendelse af korund som blæsemiddel

Korund er det hårdeste blæsemiddel man kan anvende til sandblæsning, og derved kan man opnå en meget ren overflade forholdsvist hurtigt. Desuden giver korund en meget skarp ruhedsprofil på det sandblæste emne, der gør, at man kan opnå en effektiv vedhæftning af en efterfølgende maling eller lak.

Korund kan anvendes til almindelig fristrålesandblæsning eller i vores små kabinetter, hvor denne type blæsemiddel især kommer til sin ret til fjernelse af svære rustlag og kraftige malingsbelægninger. Korund har den fordel, at det ikke tiltrækker fugt i nævneværdig grad, og at der ikke er fare for silikose, som man kan udsættes for ved sandblæsning med almindeligt sand. Korund kan endvidere anbefales til sandblæsning af beton og granit.

Sandblæsning

Typer af korund

Korund findes i flere forskellige typer, hvoraf Normal-korund og Ædel-korund er de to mest solgte typer aluminiumsoxid til sandblæsning. Normal-korund kan opdeles i yderligere to typer; type A og type F. De forskellige typer adskiller sig ved jernindholdet.

Normal-korund type a

Normal-korund type A

Normal korund A er et meget aggressivt blæsemiddel, der anvendes til sandblæsning af emner, hvor der ikke aflejres jernoxid på den færdige overflade. Normal korund A er et relativt slidstærkt blæsemiddel og kan genanvendes op til 30 gange. A-korund indeholder ca. 5 % jern og aflejrer derfor meget få jernpartikler på emnet

Normal-korund type f

Normal-korund type F

Normal korund F er et prisbilligt biprodukt, fra fremstillingen af normal korund A, og indeholder en del jern, som er kemisk bundet i silikat og derfor ikke giver nogen korrosionsrisiko. Normal korund F kan derfor med fordel anvendes til sandblæsning af f.eks. lastbilschassiser og andre emner, hvor der ønskes et genanvendeligt blæsemiddel, som alternativ til mineralske engangsblæsemidler.

Anvendes som flergangs blæsemiddel i fristråle blæseanlæg, til fjernelse af korrosion, maling mm., og for at skabe en passende ruhed på overfladen.

Ædel-korund

Ædel-korund

Ædel-korund anvendes til sandblæsning, hvor blæsemidlet skal være absolut jernfrit, f.eks. ved sandblæsning af rustfrit stål eller på aluminium. Denne type blæsemiddel anvendes mest til de mere krævende sandblæsningsprocesser inden for flyindustrien samt på emner, der efterfølgende skal plasmabelægges med en anden type metal.