Service og reparation
Clemco Danmark tilbyder service og vedligeholdelse af alt dit overfladebehandlingsudstyr. Vores dygtige, erfarne serviceteknikere udfører både service og reparation på eget værksted og ude hos kunderne.
Eksperter i udstyr til overfladebehandling
Hos Clemco Danmark står vores erfarne serviceteknikere altid klar til at hjælpe med service og reparationer på dit overfladebehandlingsudstyr. Vi har afdelinger i både Rødovre og Skanderborg, hvor der er mulighed for indlevering af mindre udstyr, men dækker i øvrigt hele landet. Vores serviceteknikere har altid over 1000 forskellige reservedele i bilen, og kan oftest hjælpe dig videre med det samme.
Med et stort lager af udstyr og reservedele, kan vi i de fleste tilfælde levere nyt udstyr fra dag til dag i hverdagene.
Service og vedligehold af sandblæsningsudstyr
Da vi er den eneste officielle danske forhandler af Clemco sandblæsningsudstyr, kan vi tilbyde den helt rigtige service samt originale reservedele, der giver en markant længere holdbarhed på Clemco anlæg.
Vi udfører både planlagt service og akutte reparationer. Ofte kommer vi ud samme dag, så du hurtigt er i gang igen.
Service og vedligehold af metalliseringsudstyr
Clemco Danmark er den suverænt største forhandler af metalliseringsudstyr. Vi har stor erfaring lige fra de normale 300 Ampere anlæg op til de største 1000 Ampere anlæg med inverter teknologi.
Service og vedligehold af airless maleanlæg
Vi udfører service og vedligehold af maleanlæg og har over 3000 reservedele på lager til Wiwa airless malerpumper. Hvis dit behov er akut udskiftning kan vi i de fleste tilfælde tilbyde et midlertidigt maleanlæg, så du kan fortsætte produktionen uden ophold.
Har du brug for service på dit udstyr?
Hiv fat i én fra vores serviceteam, hvis du gerne vil have serviceret dit udstyr, eller hvis du har spørgsmål til vedligehold. Du kan også udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Mark Riisgaard
Nicklas Ejsing
Sonny Nøbbe
Autoriseret forhandler
Vi er Danmarks eneste autoriserede forhandler af blandt andet Clemco, Osu Hessler, OMSG, Munkebo Clemco og Cobra. Det er din garanti for korrekt service efter producentens foreskrifter, samt anvendelse af originale reservedele.
Vores teknikere modtager grundig og løbende træning i netop dette udstyr, og kan derfore levere en uovertruffen service.
Serviceaftaler
Udover almindelige reparationer og enkeltstående serviceudkald, tilbyder vi også serviceaftaler til virksomheder, med behov for periodiske gennemsyn for at sikre mod nedbrud.
Få en skræddersyet serviceaftale
Med en serviceaftale sørger vi for den løbende servicering af dit anlæg efter producentens foreskrifter. Dette sikrer en optimeret drift, med meget høj sikkerhed mod nedbrud, og forlænger samtidigt levetiden på dit udstyr.
En serviceaftale omfatter typisk vedligehold på følgende typer af udstyr:
- Industrielle malersprøjter
- Slyngrensere
- Metalliseringsudstyr
- Sandblæseudstyr og sandblæsekabinetter
- Udstyr fra Munkebo Clemco
- Sandblæse- og metalliseringskabiner
Vi skræddersyer serviceaftalen til netop dine behov, i forhold til serviceinterval og servicepunkter under besøget.
Vil du videre mere om vores serviceaftaler?
Du er altid velkommen til at kontakte vores salgsteam, hvis du gerne vil høre mere om mulighederne for at tegne en serviceaftale.