Ventilationssystemer
Ventilation af blæserum til fast installation eller til mobile installationer.
Ventilationsanlæg fra Munkebo Clemco
For at skabe et acceptabelt arbejdsmiljø i et blæserum er det nødvendigt at udsuge og fjerne støvkoncentrationen, dvs. det nedbrudte blæsemiddel og malingrester fra selve blæseprocessen. Det stiller krav til den ventilerede luftmængde samt emmissioner fra den udledte afgangsluft.
Ventilationsanlæggets kapacitet dimensioneres i kubikmeter pr. time, og beregnes ud fra blæsemiddeltypen samt blæserummets størrelse og den ønskede lufthastighed, afhængig af myndighedskravene.
Med en vandret luftstrøm og et myndighedskrav på 0,25 m/s, beregnes kapaciteten som blæserummets tværsnit ganget med den ønskede hastighed: 5 x 4 x 0,25 m/s x 3.600 = 18.000 m3.
Under projektering af et blæserum lægger vi stor vægt på myndighedskrav, brugeren af kabinen og energioptimering for at udforme den bedste tekniske løsning.
Clemco Danmark kan levere ventilationsløsninger, der går fra 2000 m3/t til 50.000 m3/t. Vores ventilationsløsninger fås som mobilt udstyr, som kan anvendes til udeopgaver samt til fast installation i procesanlæg til både sandblæsning og metallisering.
Clemco Danmarks produkter er beriget med årtiers erfaring i branchen, og bliver løbende undersøgt for overholdelse af alle direktiver samt performance faktorer, så vi er sikre på at vores udstyr opfylder kravene for bedst mulig miljøbeskyttelse, omkostningseffektivitet, og industriel ydeevne.
Ventilationssystem til fast installation
Munkebos ventilationssystemer til faste installationer fås i to udgaver. Enten til almindeligt støv eller til ”problem støv”, hvilket omfatter støv fra eksempelvis glas eller aluminium oxid.
Munkebo anvender kvalitets patronfiltre til alle anlæg. Filterarealet afhænger af størrelsen på systemet. Filtrene er indstillet til en automatisk rensecyklus. Desuden er de nemme at skifte og skiftes fra renluftsiden, når dette er nødvendigt.
Ventilationssystem til mobil installation
Munkebo transportable ventilationssystemer findes i fire forskellige udgaver efter behov af ventilation, strøm og støjsvaghed.
De transportable systemer gør det muligt at medbringe ventilation til forskellige jobs, hvilket gør enheden praktisk og alsidig.
Enhederne er alle med justerbare ben, truck lommer og løfteøjer.
Vil du vide mere om vores ventilationssystemer?
Du er altid velkommen til at kontakte vores team, hvis du vil vide mere om vores ventilationsløsninger. Med mange års erfaring er de klar til at rådgive dig til den rette løsning.